Udvikling af WordPress hjemmeside til Vores Marsk: Voresmarsk.dk

Jeg har været så heldig at få lov til at stå for design og udvikling af hjemmesiden til voresmarsk.dk. Jeg synes vi har fået skabt en imponerende god hjemmeside, som byder på en høj brugeroplevelse på både mobil og desktop. Høj kodekvalitet, hurtig og driftssikker – selvfølgelig 😁

Voresmarsk.dk

Behovet
Voresmarsk.dk havde et ønske om at gøre deres hjemmeside mere spændende og indbydende, og ikke mindst mere funktionel og brugervenlig. Man skulle få lyst til vide, se og høre mere om ”vores marsk”. Kommunikationen på hjemmesiden skulle også være mere akkurat forhold til b2b og b2c og derfor skulle indhold, menu struktur og indgange strømlines. Derudover var det vigtigt at have en løsning som var holdbar og driftssikker og ikke mindst hurtig. Der skulle byges flotte profiler for alle partnere/medlemmer som nemt kan oprettes og præsenteres med navn, billede og relevant information. Der skulle tilbydes og vises events i et moderne og mobilvenligt design.

Lidt om Vores Marsk
Fødevarehuset Vores Marsk er et samlingssted for fødevarer langs Vadehavet. Gennem synlighed og samarbejde styrker vi udbuddet af lokale fødevarer, lokal madkultur og naturoplevelser. Vores Marsk har til formål at medvirke til skabelsen af flere arbejdspladser indenfor fødevareerhvervet samt grobund for flere iværksættere langs Vadehavet. Den afledte effekt af indsatsen vil skabe flere bæredygtige oplevelser med fokus på fødevarer og madkultur, samt medvirke til et øget udbud af fødevarer til lokale og turister. Vores Marsk har derfor en opgave i at synliggøre og formidle lokale fødevarer og oplevelser, der har fokus på fødevarer og madkultur overfor både erhvervet, lokale forbrugere og turister. Tønder Erhvervsråd har ansvaret og den daglig ledelse af Fødevarehuset Vores Marsk.

Lidt om samarbejdet
Jeg har i forløbet haft et rigtig godt og tæt samarbejde Signe Visbech Holm Pedersen og Rasmus Wilhelm Sønnichsen fra Vores Marsk initiativet (Tønder Erhvervsråd) som har været tovholdere på hjemmesideprojektet. Med afsæt i en flot designmanuel lavet af designbureauet Frem/ad og mange snakke med Rasmus og Signe synes jeg vi har haft et rigtig godt (og rart) samarbejde, hvor jeg er taknemlig for den tillid og frihed jeg har fået – tak for det 🙌

💬  Rasmus Wilhelm Sønnichsen fra Vores Marsk initiativet udtaler følgende om samarbejdet:
Vi har arbejdet sammen med Lennart om opbygning af en helt ny hjemmeside til Fødevarehuset Vores Marsk. Da der bliver arbejdet med fødevarer, Marsken og Vadehavet og lokale producenter, ønskede vi en hjemmeside med fokus på et visuelt udtryk, men samtidig et enkelt design med brugerrejsen som udgangspunkt.

Vi har fået leveret en fantastisk flot hjemmeside med flere speciallavede elementer, der passer på dét, vi gerne vil vise. Derudover har Lennart selv siddet med mange af designidéerne, og det har givet en god sparring med spændende og nødvendige inputs fra én uden for organisationen.

Processen har været simpel og forståelig for lægmænd, og Lennart har været hurtig på tasterne, når vi har efterspurgt ændringer, rettelser eller hjælp til selvhjælp.

Lidt om løsningen
Løsningen omfatter et special udviklet WordPress tema og dertilhørende Cloudflare DNS/CDN-opsætning, placereret på en LiteSpeed server. Når jeg koder en sådan løsning, så kan man få en hjemmeside præcis som man ønsker og det er helt uden unødige tredjepart udvidelser eller fyldkode. Jeg arbejder altså med core WordPress funktioner og WordPress temaet er kodet fra bunden (dette får man altid hos mig 🙂) til voresmarsk.dk. Rent teknisk er fordelene herved mange og vi ved hvordan alt fungerer og man sikrer sig en langt mere skalerbar løsning og med en sådan løsning får man en driftssikker hjemmeside som ikke er afhængig af forskellige tredjeparts udvidelser for at hjemmesiden fungerer. Jo flere tredjepart udvidelser og tredjeparts kode, jo flere ting kan i øvrigt også gå i stykker. Lidt nørdet 🥱 så gør jeg brug af transients mange steder, hvilket har en rigtig god impact på levering af indhold, da vi på den måde samler data i enkelte tråde og ikke pinger serveren så ofte.

..hey hvad er er et WordPress tema enligt? Når man taler om et WordPresstema, så er der tale om en samling af alle de kodefiler der bestemmer alle funktioner og det samlede udseende af hjemmesiden. Temaet giver altså liv til både CMS og det som man ser online.

I hjemmesidens kontrolpanel er det nemt og overskueligt for webmaster at redigerer indhold. WordPress CMS er udviklet med delkomponenter og bruger både Classic editor og Gutenberg special udviklede blokke. Redaktøren/webmasteren, kan derved opsætte sider i visuelt forskelligt design – dog inden for samme designramme, hvilket også giver et ensartet udseende og en professionel hjemmeside.

For at give sitet bedre performance har vi opgraderet server-løsning til en Cloudflare konfigureret en af slagsen, noget som jeg ynder at gøre hos alle der har lyst til at drage fordel af ekstra performance og sikkerhed. Udover webudvikling står jeg også for drift og support af hjemmesiden.

Lidt om designet
Designet skulle være nutidig, indbydende og lækkert. Men ikke mindst brugervenlig og derudover var det vigtigt at få lavet en række kommunikative og designmæssige forbedringer, som skulle gøre brugeroplevelsen væsentligt mere intuitiv. Ærligt så var det faktisk en svær opgave at komme op med det visuelle udtryk for voresmarsk.dk. Skulle vi have webshop koblet på? Hvilke elementer skal være i fokus? Hvordan får vi gjort det mere enkelt – ja det er faktisk mange gange det som er det sværeste! I tæt samarbejde med Signe Visbech Holm Pedersen og Rasmus Wilhelm Sønnichsen fra Vores Marsk initiativet fik vi brainstormet godt og fik lagt en god plan og kom i mål med et visuelt flot site med nogle flotte elementer som både præsentere området – vores marsk – flot, men ikke mindst de forskellige partnere i Vores Marsk, som er lokale fabrikanter af fødevarer. Se eksempel på producent/partnerside: Vadehavs Spirits , voresmarsk.dk

💬 Nu hvor du har været så sød at læse case beskrivelsen helt til bunds så vil jeg da lige takke for det og samtidig komme med en lille anbefaling 😁 Er du på Tønder kanterne så vil jeg anbefale dig at besøge Fødevarehuset Vores Marsk i Tønder. I butikken har de samlet en masse af de forskellige lokale fødevarer som de forskellige partnere/producenter fabrikerer. Personligt har jeg smagt spændende øl, vine og gin 😋

Voresmarsk.dk - Webudvikling Lennart Christensen

Lennart Christensen - Webudvikler, Wordpress specialist, WP Programmør

Lennart Christensen

  • Webudvikler/designer
  • WordPress specialist