Udviklingen af webdesign fra 2007 til nu

Der kan ske meget på ni år.

2007 var det år som Apple lancerede den allerførste iPhone. I 2009 lancerede Samsung sin første Galaxy. Og i dag er begge operatører henholdsvis ved sin 6. og 7. model. Tiden går og alting udvikler sig i en ivrig fart.

Meget har også ændret sig for hvordan virksomheder kan præsentere sig på nettet. For eksempel er layoutet helt anderledes end de var for ni år siden. Hjemmesider som blev bygget i 2007 føltes og så helt anderledes ud, end nutidens hjemmesider.

Jeg vil i indlægget her, kigge lidt på nogle tendenser som radikalt har ændret sig. Nogen vil måske sige at det en naturlig udvikling, hvilket jeg i for sig er enig i, men det går stærkt!

Webdesign

Webdesign har udviklet sig hurtigt de seneste ni år. Tilbage i 2007 blev mange hjemmesider stadig bygget med tabeller til at strukturere deres layout med flash, 3D-animationer og andet gøgl. Man var dog begyndt at gå væk fra GIFér osv (heldigvis).

Jeg husker selv endnu længere tilbage og hvor meget tålmodighed man havde. Ja bare det at få en stabil internetforbindelse via telefonstikket og kunne komme ind på det der “world-wide-web” var en succes og en oplevelse. I dag ville det at vente på bare lidt ustabil internet, få de fleste til at give op …

Design principperne har over årene udviklet sig, og de bedste hjemmesider er i dag bygget i et minimalistisk design, fyldt med interfaces, som alt sammen skaber en bedre brugeroplevelse. Og det gør en forskel. Statistikker viser at 40% af brugere ikke vil vende tilbage til en hjemmeside, som har givet dem en dårlig oplevelse, og 50% af salget går tabt på grund af dårlig navigation og struktur.

For at vise nogle design eksempler og hvordan layoutet har ændret sig over år, kan vi tage et kig på flyselskabet Ryanair. I 2007 var deres hjemmeside meget rodet, med skrigende baggrundsfarver og en “overvældende navigation”. Det var ikke kun Ryanair som havde hjemmesider som denne, det var simpelthen måden at bygge på, når en hjemmeside krævede meget indhold.

 

Det har ændret sig. Nu i dag er layoutet blevet indbegrebet af minimalisme, med rene linjer en nem navigation og en simpel farvesammensætning. Brugeroplevelsen er stærkt forbedret. Og det er selvom at Ryanair, som i princippet godt kan lide at være højtråbende i deres kommunikation med en meget direkte ”KOM OG KØB” attitude med den aggressiv tilbuds-gul som en del af det.

 

Btw. Har Ryanair ikke rebrandet sig? Jo rent faktisk har Ryanair rebrandet sig selv sidste år og gået væk fra så ”meget gul” ,som i årevis har defineret flyselskabets brand som billig og indikation af lav pris. Nu er det en mere roligere blå og en reduceret mængde af lys gul i deres branding. Som der ses på hjemmesiden fra i år, er de dog ikke helt gået væk fra det gule, men det er blevet meget mere kontrolleret. Low fares. Made simple. Er det nye slogan hvor ordet ”cheap”, som blev brugt regelmæssigt før. “Cheap” er for ørene et  mere billigt ord.  Nå, det var ikke rebranding som dette indlæg skulle handle om, så det må blive en anden snak 🙂

Funktionalitet

Oprindelig var de fleste hjemmesider simpelthen et online visitkort for virksomheder, med mulighed for kortfattet tekstbaserede oplysninger og vigtigst kontaktoplysninger, så folk kunne ringe. Med årenes løb er funktionaliteten blevet mere sofistikeret, og tager nu hensyn til kundernes ønsker om at købe og modtage en høj service online.

Vi køber mere og mere online. Tilbage i 2007 var det samlede salg online ikke særlig højt. Og hertil kommer det at kunder i dag forventer en høj brugeroplevelse, online pleje om man vel, således de selv kan håndtere og få svar på spørgsmål online. Chat eller andre support funktioner.

Alle disse nye krav til funktionalitet giver endnu større krav til en hjemmesides præstation. En dårlig hjemmeside vil resultere i at besøgende henkaster denne, hvilket vil føre til et tab af konverting, med mulighed for salg og øget indtægter. Det er derfor klart, at en optimering af en hjemmesides funktionalitet til nutidens brugeroplevelse, vil opfylde kundernes forventninger, hvilket er afgørende for enhver virksomheds succes på nettet.

Mobil responsiv

Før iPhone var det at optimere en hjemmeside til mobil lavt prioritet, men i dag er det altafgørende. Omkring 50% af den voksne befolkning ejer en smartphone (det tal mener jeg endda er lavt sat) og de bruger den aktivt til at finde løsninger på deres problemer. Ifølge medier er cirka 29 % af den samlede søge forespørgsel udført på mobile enheder. Plus en nylig Google undersøgelse viste at 75% af mobile søgninger udløste en opfølgende handling fra brugeren, såsom et telefonopkald, butiksbesøg eller køb.

Det bør være en selvfølge i dag. at hjemmesiden er mobilvenlig og tilpasser siden til størrelse og enhedstype som brugeren bruger. Mobil, tablet m.m. Fuld funktionel på alle typer af enheder.

Personalisering

Traditionelt har virksomheder givet den samme online oplevelse uanset hvilken person som ser det.

Men i de seneste år har vi set fremkomsten af en ny trend på visse platforme. Hjemmeside personalisering. Det betyder at hjemmesiden tilpasser indholdet på skærmen i overensstemmelse med det publikum som kigger med. Et eksempel kunne være en webshop som bruger personalisering ved at vise de produkter, som man har vist interesse for. Shoppen personaliserer så indholdet ved at vise anbefalinger baseret på interesser.

Netflix er også et klassisk eksempel på personalisering som fungere glimrende. Virksomheder giver mulighed for at øjeblikkeligt at streame film og tv-shows. Netflix personaliserer brugerfladen ved at vise anbefalinger baseret på deres tidligere visnings mønstre. Det stimulerer øget forbrug og loyalitet. Tilbage i 2007 var en mulighed personalisering kun fantasi, da på det tidspunkt endnu ikke var muligt (For god orden skyld, skal det lige nævnes at Netflix først muligt i Danmark i 2012). Et andet eksempel er Spotify som også personaliserer efter hvilken musik du kan lide.

Vores egne erfaringer med de første år

Vi har fundet lidt frem fra gemmerne og det er i arkivet dateret 07.11.2007. Det var noget af det første webdesign som vi rodede med. Layoutet er simpelt og klassisk. Det er begrænset hvad vi har af noter fra den gang, andet end vi kan fortælle at den kunne det som den skulle på daværende tidspunkt. Layoutet er i pænt og overskueligt og viser et typisk hjemmeside fra den tid. Vi søgte også efter et en af de første webshops som vi lavede for at vise denne. Det var også tilbage fra 2007. Webshoppen blev håndteret i et Dandomain shop system, hvor vi så lavede layoutet. Desværre kunne vi ikke finde nogle illustrationer af denne.