Hjemmeside til erhvervsmægler virksomheden KLH Erhverv

Klherhverv.dk

Behovet
Jeg mødte Kim fra KLH Erhverv første gang på en ejendomsmægler messe tilbage i 2018 (Jeg var med mit daværende firma afsted for at gøre opmærksom på vores kompetencer inden for SEO Optimering og webudvikling). Kim og jeg faldt i snak og jeg kan huske den første opgave jeg løste var en mindre fejl med noget Google Maps i deres daværende Drupal løsning. Der var af og til lidt små-programmerings/rette-opgaver at lave og vi snakkede i de forbindelser om “ny hjemmeside” og om at få konverteret den ældre Drupal løsning til en WordPress løsning. I 2019/20 gik vi så igang med projekt “ny hjemmeside”. Pga corona trak projektet en smule ud men hjemmesiden er nu online 🙂

Lidt om løsningen
Jeg har kodet en skræddersyet hjemmeside som er bygget i WordPress. Hjemmesiden er bygget op i et pænt og præsentabelt snit med fokus på at kunne fremvise boliger og services fra sin bedste side. Teknisk er en custom WordPress løsning helt ideelt hvis man vil undgå ”støj” fra unødvendige tredjeparts udvidelser. Temaet er bygget på core WP og udviklet primært med anvendelse af PHP og jquery funktioner i et git versionskontrolleret miljø.

Hvem er KLH Erhverv?
Indehaver af KLH Erhverv er Kim Lange Hansen som har godt 15 års erfaring med handel og vurdering af erhvervsejendomme i det meste af Danmark. Kim er derudover medlem af Royal Institute of Chartered Surveyors (RICS). I 2012 stiftede Kim så KLH Erhverv og deres fokus er på at differentiere sig fra de andre erhvervsmæglere ved at holde fokus på kundekontakten og engagementet i hver enkelt sag.

Lennart Christensen - Webudvikler, Wordpress specialist, WP Programmør

Lennart Christensen

  • Webudvikler/designer
  • WordPress specialist